Beretninger fra Jerlev sogns lokalhistorie
Af Jørgen Petersen
 

Skomagerpløkker
i maden

Retur til oversigt over gode
historier

En historien om, måske et uheld i køkkenet – børns leg -  eller skulle der virkelig ligge en forbrydelse bag -  døm selv.

En oktober aften i 1881, en ganske almindelig aften , som så mange andre, skulle familien Jessien der boede på en af de større gårde  i Jerlev by, beliggende lige over for kirken (i dag kaldet Vangsgaard), til at spise aftensmad, menuen den dag var kogt lammekød.

Omkring bordet sad Jessien selv, hans kone og deres fire børn samt en Huslærer Pedersen, og endelig en husmand Iver som boede tæt ved Jerlev kirke, i den tidligere Jordemoders private ejendom.

Og så var det, at pludselig mens de sad og nød måltidet, mærker konen og den yngste søn Emil Richard, at de tygger i noget hård, som de hurtigt får ud af munden, og ser at det er et par Skomager Jernpløkker- Heldigvis var de ikke kommet noget til.

Jessien havde egenhændigt selv for ca. 14 dage siden slagtet et lam, og nedsaltet dette. Og kunne derfor ikke forstå, hvordan et par sådanne jernpløkker var kommet i kødet. 

En Alvorlig sag
Jessien så på dette som skete med stor alvor, og ville inden han anmeldte det på Herredskontoret i Vejle, lige lave sin egen lille undersøgelse – og henvendte sig da straks efter måltidet i ophidset tilstand, til den lokale Skomager Niels Jensen her i Jerlev, og spurgte ham – om han fornyelig havde solgt sådanne pløkker, denne svarede at han for  en 10-14 dage siden havde givet nogle til Erik Mikkelsens enke i Jerlev (Ane Kirstine Sørensen), hvor mange erindrede Skomageren ikke – hun havde sagt til ham, at de skulle bruges til at sætte en løs vinduesrude fast med.
 

Anmeldelsen på Herredskontoret
Dagen efter på Herredskontoret i Vejle, havde Jessien medbragt de to Jernpløkker, og forklarede at de kun kunne havde ligget ganske kort tid i saltet kød, da jern ved at ligge i salt straks ruster, og disse var endnu helt blanke.

Jessien angav sin Tjenestepige Jensine Nielsen på 24 år, der havde tjent ham siden november sidste år, og nu stod til at skulle skifte til november i år. Da hun ofte kommer ned til den gamle Enke om aftenen – Jessien forklarede, at det måtte være sandsynligt at pigen havde fået Jernpløkkerne af enken, men af hvilken grund hun skulle have lagt disse i kødet, kunne Jessien dog ikke forklarer, men formentlig efter tilskyndelse af enken, der var uvenlig stemt mod ham – måske også fordi han ikke havde haft hende til at arbejde hos sig, de sidste to år, skønt hun tidligere havde arbejdet hos ham, og dels fordi han forleden viste hendes 10 årige datter Line ud af sin gård

En lægelig vurdering
At sagen var ganske alvorlig, skal ses i lyset af en udskrift fra Distriktslæge S.C. Klem i Vejle, som forklarer følgerne:

For både voksne og børn ved nedslugningen af disse omtalte jernpløkker, kan medføre farlige – endog livsfarlige følger for dem, som nedsluger disse, idet de meget spidse jernpløkker, efter at være sunkne, mekanisk kunne beskadige de forskellige organer i legemet, de passerer (altså navnlig spiserøret, maven eller tarmene), eller sætte sig fast i dem, og derved fremkalde en betændelse, hvis udfald ikke er at forudse, men som kan blive dødelig, hvad enten den angrebne er voksen eller barn. Nogen virkning som kemisk gift kunne disse jernpløkker ikke antages at medføre. 

Nærmere undersøgelser indledes
Med sig hjem fra Herredskontoret, havde Jessien fået følgeskab af en betjent som havde fået til opgave at afhøre de implicerede personer i sagen. Den første var Kokkepigen hos Jessien, nemlig Poulline Hansine Hansen Reinholt, hun forklarer at hun den dag, om middagen fik ordre af Fruen til at tage et stykke kød op af en krukke, hvor det var nedsaltet, og komme det i en gryde med vand, og sætte det over ilden, hvilket hun udførte – og havde ikke senere noget med kødet at gøre, da Fruen selv efter den tid passede det, tog det selv op af gryden og satte det ind i spisekammeret, hvor det stod til Fruen tog det ind i stuen – pigen udtalte at gryden var ren, og antog at vandet også var det, og kunne i øvrigt ikke give nogen nærmere oplysninger om hvorledes pløkkerne var kommet i kødet.

Jessien selv fortalte til Betjenten. Min mistanke henledtes straks på pigen Jensine Nielsen som i det hele havde udvist mindre godt forhold i sin tjeneste, navnlig med skødesløshed, eller dovenskab med malkningen. Hun var tilbøjelig til at løbe ud om natten, og til at være raptunget eller højtalende, noget støjende, og at hun jo havde været i køkkenet og dermed også i spisekammeret Jessien fortale videre, at han ikke havde mistanke. til andre, navnlig ikke til kokkepigen, og ikke heller til Skomager Jensen – eller hans kone, der altid havde stået i godt forhold til ham. 

En tjenestepige afhøres
En anden pige som også tjente hos Jessien, forklarede at hun den eftermiddag, vaskede op i køkkenet og kom derfor ofte ud i spisekammeret, hun kan ikke mindes der havde været nogen fremmed personer i køkkenet, - men at børnene havde været der, navnlig dengang de havde frikvarter fra skolen, så om Jessiens egen søn på 9 år skulle havde gjort det, da han ofte kommer sammen med Skomager Jensens datter, der var på samme alder, og som ofte havde dels Jern og Træpløkker med sig – om han så havde fået nogle af hende og puttet disse i kødet, kan ikke med bestemthed siges.

Betjenten spurgte nu til drengen, som svarede at han kun en gang tidligere havde set lignende pløkker. Dog blev det oplyst at han flere gange havde haft søm i sin lomme – dog ikke pløkker.

Jern/Skomagerpløkkerne ?
Betjenten tog nu over til Erik Mikkelsens enke, for nu at indsamle bevismateriale, og for at kunne sammenligne skomagerpløkkerne fra hendes vindue – hvorfra han udtog to stykker. Han havde også fået de to fra Jessien. Endelig havde han også fået fem stykker fra Skomager Jensen – disse tre hold Jern/Skomagerpløkker kunne nu endelig sammenlignes.
 

Sagen kan ikke sluttes
At man nu havde de tre hold pløkker, man kunne sammenligne, kunne jo ikke bevise noget som helst – for var det den gamle Enke, eller tjenestepigen Jensine Nielsen eller måske Jessiens egen søn som havde kommet disse famøse pløkker i maden – ja det kan man jo ikke se ud af sådan en sammenligning. Og om disse to jernpløkker fra Jessiens aftensmad – virkelig skulle være kommen fra Skomager Jensen – kan man heller ikke med sikkerhed sige noget om.

Nu mere end 120 år senere fandt jeg på Landsarkivet

disse pløkker, indpakket i små papirspakker, hvorpå var skrevet hvor de hørte til – de var nu bleven en del rustne, så forsigtigt pakkede jeg disse ud og lavede en opstilling.

Det har ikke været muligt for mig, at finde nogen dom i sagen – måske fordi der aldrig har været nogen. For hvis det var den 9 årige søn der havde kommet pløkkerne i maden, kunne han jo ikke på grund af sin unge alder dømmes for dette….. 

Tekst til Billed:
Skomagerpløkkerne er efter de mange år på landsarkivet temmelig rustne at se på, men stadig meget spidse – og om man i dag, mere end 120 år senere stadig kan sammenligne pløkkerne, og udlede noget af det - ja, det må være op til den enkelte selv at bedømme.