Beretninger fra Jerlev sogns lokalhistorie

Udflyttere fra Jerlev By

Retur til oversigt over gode
historier

Allerede for flere år siden i min søgen på landsarkivet i Viborg er jeg i nedenstående kilder blevet bekendt med en Jerlev-familie, som levede i starten af 1800 årene. Deres historie vil jeg nu fortælle:

 

Kilder:

Brandtaksationsprotokoller,

Skiftedokumenter, kirkebøger,

Fogeddokumenter.

Fattigvæsenets dokumenter

 

Historien som jeg kalder for:

 

Udflyttere fra Jerlev by…..

 

   I marts 1778 blev Erich Lauritsens lille datter døbt i Skibet kirke og blev opkaldt efter forpagterens pige Lene på Haraldskær.

   Og som så mange andre kom også hun tidligt ud og tjene og det var da også mens hun var i tjenesten i Højen hun mødte sin senere mand Michel Jørgensen, han var fra Ammitsbøl og født der i 1775, faderen hed Jørgen Olesen

   Før ægteskabets  indgåelse  i oktober 1801 fødte Lene i maj måned en søn Erich, hun udlagde som barnefader sin senere mand Michel Jørgensen, drengen døde dog allerede i 1803.

   Familien skulle nu have et sted at bo, og de tog til Jerlev by hvor et våningshus var til salg, det blev udskilt den 26 oktober 1802 fra sognefogden Nis Christensen Bundes gård

(den gamle gård som lå lidt sydøst for kroen.)Michel Jørgensen betaler 250 rigsdaler for stedet.

   Huset lå lidt norden for gården og var 7 fag lang 8½ alen dyb og en etage høj. De to fag med fjæle loft og beboelse de fem til lade og stald, der var en skorsten og taget var tækket med strå og i øvrigt kun vurderet for 50 rigsdaler. Stedet er på 3 skæpper hartkorn

og har navnet Lithenberg.

 

 

Udflytning fra byen

   I 1804 får Michel Jørgensen tilladelse til at udflytte sit hus fra byen til engmarken, og der ses nu at være kommet en jernkakkelovn og en bagerovn til. Stedet bliver nu vurderet til 100 rigsdaler i brandkassen. Samme år føder Lene en datter kaldet Maren.

 

Fogden gør udlæg på stedet

   Den 25 juni 1806 indtraf Justitsråd og Herredsfoged Diechmann sig sammen med sin fuldmægtig Poul Terpager af Kolding, samt vidnerne gårdmand Iver Jensen og Snedkermester Peter Niels Larsen af Jelling,

På stedet var også sognefogden Nis Bunde her fra sognet for at forsøge inddrivelse af den gæld 260 rigsdaler, som var forfalden til betaling.

   Michel var ikke hjemme så Lene måtte bekræfte gældens størrelse på de 260 rigsdaler og samtidig fortælle at de ikke kunne se sig i stand til nu at betale beløbet, det samme kunne Michel Jørgensens kautionister og selvskyldende Niels Pedersen og Johan Mortensen begge her af Jerlev som også var tilstæde.

 

Betaling for fogedforretningen

   Nis Bunde oplæste herefter sagens samlede udgifter…

Hovedsummen                      260 rigs.

Samt forretningens øvrige udgifter, som var:   

   Stemplet papir til Rekvirenten og for samme at forfatte samt bekostning for tur og retur..

   Herredsfogden for forretningens holdelse, samt afgifter, og penge til de to vidner.

7 rigsdaler 1 mark 3 skilling.

Tilsammen                      267 rigsdaler 1 mark 3 skilling.

 

Udlæg og vurdering af bo og ejendele

     Vidnerne vurderede herefter:

   Selvejerstedets bygninger og ejendommens hartkorn som var på 3 skp. 1 fjdk. 2½ alb.

Med herligheder og rettigheder, samt hø og korn avlet på marken, af dyr på stedet blev vurderet 1 sortbroget kvie med kalv, 1 sorthielmet koe som lige havde kælvet samt kalven, så er der et faar med lam og 1 vædder.

    Af indbo vurderes 1 beslagen rødmalet egekiste, en fyrslagen kiste, 1 kobber keddel,     1 messinghaand keddel, 1 jerngryde, 1 jerngryde med kastlænke samt 1 firerkantet fyr bord. Dette blev efter deres bedste skønsomhed og med nuværende priser vurderet for 270 rigsdaler. Og 3 mark.

   Lene bad herefter om at der måtte gives henstand til den 30te dennes, for hun håbede at hendes mand til den tid kunne gøre udveje for det fordrede beløb 270 rigsdaler og 3 mark, hvilket sognefogden Nis Bruun indvilgede dog med den reservation at Lene og hendes mand Michel  Jørgensen var ansvarlig for alt som lige var bleven vurderet.

 

Herefter sluttede forretningen.

 Hvor Michel Jørgensen havde været mens denne fogedforretning fandt sted vides ikke, men det var dog lykkedes ham at låne et beløb 260 rigsdaler sølv af sin stedfader Peder Gregersen fra Lilballe den selv samme dag som fristen udløb den 30 juni. Så Michel fik betalt gælden og familien kunne blive boende.

 

Husets værdi falder

   I 1807 ses stedet igen i brandkassen og denne gang kun forsikret for 60 rigsdaler, en næsten halvering af værdien, der er nu indsat en stenkakkelovn i stedet for den af jern samt en bagerovn.

 

Børneflokken forøges

   I 1807 fødes en dreng Peder, som dør samme år. I 1808 en dreng Erich. I 1811 en datter Anna Marie, 1813 Kirstine, 1815 Jørgen Peter og endelig i 1818 Peder Greisen.

 

Atter en fogedsag

   Postmester Henchel i Weile indstævnede i 1818 Michel for herredsretten for et beløb på 17 rigsdaler 4 mark og 10 skilling, et beløb som han dog ikke kunne udrede, saa igen måtte fogden tage ud til Michel og Lene for at gøre udlæg -  omkostningerne ved en sådan handling mere end fordoblede beløbet som der så blev gjort udlæg for.

   Det blev så Pastor Wissing i Højen som udlagde et beløb 32 rigsdaler 1 mark og 3 skilling mod at få pant i ejendommen.

Michel kunne kun selv betale de 5 rigsdaler  1 mark og 11 skilling, det var så også nok til at han også denne gang klarede frisag og

familien kunne blive boende.  

 

Pludseligt dødsfald

   Michel Jørgensen dør pludselig den 5 juli 1819, hvilket betyder tab af ikke kun Lenes  mand men også børnenes fader, og mere vigtig familiens forsørger, så Lene er nød til at bede fattig-kommisionen endda flere gange om understøttelse til sig og sine umyndige børn, hvilket hun fik bevilget for livstid den 16 december 1819.

   I skiftet efter Michel ses stedet med hartkorn ager og eng 3 skp. 1 fjdk. 2½ alb. samt indbo vurderet for 371 rigsbankdaler 3 mark 8 skilling.

Samtidig var der skyldig gæld på 150 rigsbankdaler til Pastor Wissing i Højen.

32 rigsbankdaler 1 mark 3½ skilling til Postmester Henchel i Veile.

En obligation paa 260 rigsbankdaler til Peder Greisen paa Lilballe mark, Eltang sogn.

Og en række andre mindre poster.

   Enken bad om tilladelse til at måtte blive boende paa stedet med sine børn, hvilket man af medlidenhed i hendes fattigdom gav lov til.

 

Børnene bliver forældreløse

   Kort før julen i 1820 dør Lene lige så pludselig som hendes mand gjorde året forinden, og efterlader sig 6 umyndige børn, få dage senere indleder man en skiftebehandling på stedet hvor både Pastor Wissing i Højen præstegård og Peder Gregersen af Lilballe hver eftergiver til boet 50 rigsbankdaler. et beløb som vil komme de umyndige børn til gode, Peder Gregersen der jo var børnenes bedstefader var allerede efter deres fars død bleven formynder sammen med husmand  Poul Hansen fra Ødsted og Hans Greisen fra Nørre Vilstrup mark. 

   Lithenberg med hartkorn ager og eng samt indbo bliver solgt på auktion, hvor Pastor Wissing der jo havde en større fordring i boet køber stedet.

   Han ses blot to år senere 1822 at sælge stedet til Thomas Henriksen.

 

Børnene sættes i pleje

   For de tre ældste umyndige børn: Maren født 1804, Erich født 1808 og Anna Marie født 1811 blev sat til opdragelse hos folk i Jerlev og Højen sogne, de var så gamle at de selv kan tjene til deres ophold, så til dem følger der ingen penge med fra fattigvæsenet.

   Men for de 3 mindste Kirstine født 1813, Jørgen Peter født 1815 og Peder Greisen født 1818 skulle forsørges af sognets fattigkasse.

   Kirstine fik ophold hos Jens Mikkelsen på Jerlev mark. Men kom senere til Niels Jensen Slot i Højen han fik årlig 12 rigsbankdaler for hendes underhold. Jørgen Peter kom til Christian Jørgensen Lilballe på stedet Rosendahl et barnløst par også på Jerlev mark og endelig blev Peder Greisen sat hen til Jakob Povelsen også på Jerlev mark. Til hver af disse drenge blev man enig om et årligt beløb på 16 rigsbankdaler.

     Med sig fik børnene hver et par nye træsko

betalt af sognet.

   Der forlangtes at børnene fik den fornødne

føde samt klæde og opvartning. Samtidig gør Kommisionen dog udtrykkelig opmærksom på at hvis den kan finde nogle beboere her i distriktet som er villige til at tage  børnene til en billige pris og som kan forsyne dem med alt fornødent, har den ret til at ansætte dem dette sted.